WCPP

Generelt om Ping Pong

Figur 1: Videoklip af duel fra WCPP-finalen 2020.
Kampen endte 15-14 i afgørende sæt til Andrew Baggaley, England mod Alexander Flemming, Tyskland. Hele kampen kan ses på Youtube HER.

Her kan man få et indtryk af, hvad World Championship of Ping Pong (WCPP) sædvanligvis er for en størrelse.

WCPP er en årlig begivenhed, der sædvanligvis afholdes sidste weekend i januar i Alexandra Palace (Ally Pally) i London foran et par tusinde fremmødte tilskuere og eksponeres på bl.a. Viaplay Sport og Sky Sports, hvor millioner af seere følger med verden over. Der er vanligt 64 kvalificerede spillere med fra mere end 25 nationer, der konkurrerer om WCPP-titlen og en præmiesum på $100.000, hvoraf $20.000 går til vinderen. Første WCPP blev afholdt i Las Vegas i 2011.

Puljespillet afvikles af 8 puljer med 8 spillere i hver efter “Double Elimination” princippet.
Lørdag færdigspilles puljekampene samt 1. runde af hovedturneringen (1/16-finalerne).
Søndag afvikles resten af turneringen med start fra 1/8-finalerne.

Danske Mesterskaber i Ping Pong har haft 2 kvalifikationspadser til WCPP siden 2014.
Kvartfinalister fra foregående WCPP er direkte kvalificeret til efterfølgende WCPP.

WCPP-videoer

Tidligere kampe ved WCPP kan ses på Matchroom Live (gratis bruger kan oprettes) eller YouTube-kanalen Matchroom Multi Sport.

Præmiepenge til WCPP
USD [$] Pct.
Total $100.000 100%
1. plads $20.000 20%
2. plads $10.000 10%
3.-4. plads $5.000 10%
5.-8. plads $3.000 12%
9.-16. plads $2.000 16%
17.-32. plads $1.500 24%
Én puljesejr $500 8%
Tabel 1: Præmiepenge til WCPP
WCPP-vindere statistik
År Land Spiller
2020 ENG Andrew Baggaley
2019 ENG Andrew Baggaley
2018 CHN Wang Shibo
2017 CHN Yan Weihao
2016 ENG Andrew Baggaley
2015 ENG Andrew Baggaley
2014 RUS Maxim Shmyrev
2013 RUS Maxim Shmyrev
2011 RUS Maxim Shmyrev
Tabel 2: WCPP-vindere statistik